Der er store forskelle i langtidsledigheden på tværs af kommuner. Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Man defineres som langtidsledig, når man er ledig ved opgørelsestidspunktet og har været ledig i mindst 80 procent af tiden de seneste 12 måneder.

Fald i Gentofte

Her i Gentofte Kommune viser undersøgelsen, at antallet af langtidsledige er faldet fra 2019 til 2024. I 2019 var 24,9 pct. af alle kommunens ledige langtidsledige. Det tal var derimod i 2024 21,1 pct.

Langtidsledigheden er historisk lav trods lille stigning

På landsplan var der cirka 15.600 personer langtidsledige i januar 2025. Det er cirka flere 3.500 langtidsledige end to år tidligere, i januar 2023. Det meste af den stigning skete i 2023, mens stigningen aftog i 2024. Således kom der kun cirka 500 flere langtidsledige i 2024.

15.600 langtidsledige er lavt i en historisk kontekst. Op til coronakrisen lå antallet på knap 24.000 langtidsledige, og før da er et lignende lavt niveau kun set op til finanskrisen, hvor der også var cirka 15.000 langtidsledige.

Selvom der er sket en lille stigning i antallet af langtidsledige de seneste to år, fortæller tallene mest af alt en positiv historie om, hvor stærk dansk økonomi er, og hvilken indvirkning det har på ledigheden, siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er godt, når langtidsledigheden er lav. Når man har været arbejdsløs i et længere stykke tid, kan ens kompetencer så småt ruste. Det kan arbejdsgiverne i hvert fald tro. Og så bliver det sværere og sværere at få et job. Det er en negativ spiral, hvor man som jobsøgende risikerer at miste modet, siger Frederik Olsen.

Læs analysen her.

Herunder kan man se et interaktivt kort, der viser antallet at langtidsledige i 2024 fordelt over kommunerne: