DUOS A/S søger en vikarledsager til en ung kvinde i Charlottenlund.
Stillingen indebærer ledsagelse fredag den 20. november fra kl. 17:00 til 22:00 til et julearrangement med spisning. Borgeren forventes at ville hjem omkring kl. 20:30.
Borgeren skal have støtte til at færdes i sociale interaktioner og følge med i de planlagte indslag for bostedets beboere.
Ledsageren ankommer til arrangementet med offentlig transport og til fods.
Borgeren har Down syndrom og nedsat hørelse og bruger høreapparat. Borgeren er en glad, ung kvinde, som kan lide at danse og bevæge sig.
Hun har et fint sprog og kan tydeligt fortælle, hvad hun ønsker. Erfaring med tegn til tale er et plus, men det er hverken nødvendigt eller et krav. Det forventes, at ledsageren har overblikket på turene.
Det skal bemærkes, at ansøgninger formidles gennem DUOS A/S.