I 2013 bevilgede Gentofte Kommune Birgitte Kristensen personlig assistance efter Servicelovens bestemmelser om Brugerstyret Personlig Assistance (BPA).
Baggrunden er, at Birgitte Kristensen, som er fysioterapeut, kvinde og 70 år, har haft sklerose i 29 år. Derfor har kvinden brug for hjælp til at gøre de ting, som hun ikke selv kan klare.
Birgitte Kristensen bor sammen med sin mand. Familien har et stærkt familie- og vennenetværk.
Familien er flere gange om året i deres hus i Skåne og om sommeren i sommerhus syd for Skagen. Stemningen i hjemmet er afslappet og præget af godt humør samt familiens interesse for omverdenen, litteratur, film og musik.
Birgitte Kristensen har et dejligt, moderne og praktisk indrettet hus med have tæt på skov, strand og S-tog. Her får hjælperen stillet et godt værelse med internetadgang til rådighed.
Hjælperen skal være kvindens ”arme og ben”. Dette beskriver ganske godt den kommende hjælpers rolle, og her er nogle praktiske eksempler på arbejdsopgaverne:
- Køre for Birgitte Kristensen – især i forbindelse med fysioterapi og badning i kommunens badeordning to gange om ugen.
- Hjælpe med forflytninger ved hjælp af stålift frem og tilbage mellem hvilestol/bækkenstol og kørestol.
- Sørge for frokost og tilberedning af aftensmad på basis af måltidskasse fra Årstiderne.
- Ordne og vaske Birgitte Kristensens tøj.
- Ordne Birgitte Kristensens papirer sammen med hende.
- Hjælpe med personlig pleje.
Birgitte Kristensen har allerede tre hjælpere på deltid og én vikar, som alle har arbejde ved siden af.
Derfor har kvinden brug for yderligere én vikar for at mindske sårbarheden. Vagtplanen omfatter tidsrummet klokken 8 til klokken 20 alle ugens syv dage.
Ansættelsesforholdet reguleres af BPA-handicaphjælper-overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv.
Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås hos BPA-konsulenterne i firmaet DUOS, som administrerer kvindens BPA-ordning: https://duos.dk/
Ansøgere kan læse mere om BPA-ordningen på Gentofte Kommunes hjemmeside: https://gentofte.dk/media/5zzc2lq3/kvalitetsstandard-servicelovens-96-bpa-tlg.pdf
Birgitte Kristensen søger en kvinde i alderen cirka 30 til 55 år.
Den nye hjælper skal være ikke-ryger og have kørekort til kvindens VW Caddy, som er en ombygget personbil.
Det er naturligt for hjælperen at kommunikere og skabe gode relationer. Desuden skal hjælperen kunne håndtere et arbejdsforhold professionelt og finde den rette balance mellem det private og det arbejdsmæssige.
Ansøgning stiles til Birgitte Kristensen og sendes pr. mail senest onsdag den 11. november 2026. Ansøgersamtaler finder sted snarest muligt derefter.
Ansøger bedes beskrive sin uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige baggrund og gerne vedlægge anbefalinger eller referencer.
Hvis ansøger har spørgsmål til stillingsopslaget, er vedkommende velkommen til at ringe eller skrive til Birgitte Kristensen.
Birgitte Kristensen
Olaf Poulsens Vej 1,
2920 Charlottenlund
Tlf. 6067 1861
Kørekort: B Almindelig bil