20. juni 2025

|

Pressemeddelelse

Dansk HøreCenter Charlottenlund bliver til Audika

Hørecentret fortsætter på samme adresse som en del af Audikas landsdækkende kæde med over 70 hørecentre - heraf nu to i Charlottenlund.

Dansk HøreCenter Charlottenlund bliver til Audika
Af: Audika | Foto: Audika

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Nu kan alle i Charlottenlund få endnu bedre hjælp til deres hørelse: Dansk HøreCenter Charlottenlund på Jægersborg Allé 18 bliver nemlig til Audika Hørecenter.

Navneskiftet skyldes, at Dansk HøreCenter i efteråret 2024 blev købt af den traditionsrige danske virksomhed Demant, som i forvejen ejer høreklinikkæden Audika.

Med opkøbet af Dansk HøreCenter er Audika blevet en landsdækkende kæde med over 70 hørecentre i hele Danmark – nu med hele to hørecentre i Charlottenlund, hvor der i forvejen ligger en Audika på Ordrupvej 90.

Vi ser frem til at byde Charlottenlund og omegn velkommen i vores nu to nye hørecentre og hjælpe endnu flere med at høre bedre, siger Tine Schou, som er direktør i Audika .

Kendte ansigter og 12 % på Oticon-høreapparater

Kunderne i det nye Audika Hørecenter på Jægersborg Allé 18 vil få glæde af at møde det samme kendte personale og få den samme gode service, som de fik i Dansk HøreCenter.

Og så vil de opdage, at udvalget af høreapparater er nyt: Nu kan de nemlig opleve danske Oticons fantastiske høreapparater og banebrydende teknologi.

I Audika kan man altid få en gratis høretest og prøve høreapparater gratis i 30 dage. På den måde får man god tid til at opleve den forskel, som høreapparater kan gøre. Og så kan man som kunde i Audika få hjælp til sin hørelse i alle landets over 70 hørecentre.

En anden stor nyhed er, at Audika netop er blevet partner med Ældre Sagen. Det betyder, at man som Ældre Sagen-medlem får 12 % rabat på sin egenbetaling og flere andre fordele, når man vælger Audika.

Event Information